Inviterer alle motionsløbere i alle aldersgrupper, af begge køn. Alle kan være med.
Det traditionsrige Dronninglund løb er et motions- og konkurrence løb,
der har været afviklet siden 1993.
Oplev Nordjyllands smukkeste MOTIONSLØB i Dronninglund Storskov.
Oplev skoven når den er smukkest!
Lørdag den 9. juni 2012.
Tilmeldingsfrist lørdag den 2. juni 2012 kl. 24.00
For at tilmelde dig Dronninglund Løbet skal du benytte online tilmelding via DGI Nordjylland:
[ Link til Online tilmelding 2012 via DGI Nordjylland]
Download Løbsbrochure med kort:
[Løbsbrochure 2012 er tilgængelig]
Løbet starter og slutter på Dronninglund Gymnasium, Søndervangsvej 1. Der er mulighed for omklædning, bad samt opbevaring af overtrækstøj og andre værdier m.m. Der udleveres poser til opbevaring. Der er vagt i tøjindleveringen under hele løbet, men arrangørerne påtager sig ikke nogen form, for ansvar for de opbevarede genstande.
Scan QR koden (Mobil tag) og I har GPS positionen for Dronninglund løbets startområde på jeres mobil:

½ maraton og 12,6 Km Foregår i den smukke Dronninglund Storskov, med vekslende underlag – grus, skovveje samt asfalt. Vi gør opmærksom på, at ½ maratonen er krævende og at børn under 15 år ikke må deltage. 5 Km. Fladt terræn lige omkring Dronninglund by samt Øster Mølle sø. Ruterne vil være nøje afmærkede med kilometerangivelse. Se rutekort
Chek vejret på løbsdagen på DMI på:
Der løbes på eget ansvar. På ruterne vil der være tilsynsførende tilstede. Disse vil bære mobiltelefon. På målpladsen vil Falck, sygeplejerske og læge være til stede.
Online tilmeldingsfrist lørdag den 2. juni 2012 kl. 24.00
Bemærk at forhåndstilmelding i år er vigtig!
For at tilmelde dig Dronninglund Løbet skal du benytte online tilmelding via DGI Nordjylland:
[ Link til Online tilmelding 2012 via DGI Nordjylland]
Holdtildmelding foregår fra samme tilmeldingsformular som individuel tilmelding.
12,6 km - 5 km: Børn under 15 år 40 kr. og voksne 95 kr. ½ marathon: Voksne 150 kr.
Kreditkortgebyret er på 3,10% af deltagerprisen ved onlinetilmelding, og ved eftertilmelding på selve løbsdagen koster det for Børn under 15 år 50,- DKK og voksne 50,- DKK.
Eftertilmelding samt udlevering af nummer og chip sker på løbsdagen der åbner kl. 08.30. Kom i god tid, da der kan være pres på. Aftalte penge fremmer ekspeditionen. Eftertilmeldingsgebyr Børn under 15 år 50,- kr. og voksne 50,- kr. Har man ikke nået at tilmelde sig online, kan man undtagelsesvist tilmelde sig på selve løbsdagen. Bemærk at der er meget begrænsede eftertilmeldingsnumre, og at eftertilmeldingsgebyret er højere end tidligere! Vel mødt alle sammen!
Firmaer, børn- og ungdomsorganisationer, familier, gader m.fl. har mulighed for holdtilmelding, når holdet består af mindst 5 personer. På siden Tilmelding er der yderligere forklaring. Folkeskoler bedes gå til siden : Tilmelding skoler. Læs mere om skolehold der.
Der er mulighed for opbevaring af overtøj, værdier mm. Der udleveres påser til opbevaring. OBS! Der er vagt i tøjindleveringen under hele løbet, men arrangørerne påtager sig ikke nogen form for ansvar for de opbevarede genstande.
På ruterne vil der være vanddepoter på udvalgte steder. Før og efter løbet er der vand og sportsdrik til alle deltagere. Der er mulighed for at købe øl og sodavand ved målområdet.
Alle tider bliver registreret med et elektronisk tidtagningssystem vha. chip i skoen. Du får din chip udleveret sammen med dit startnummer. Find dit startnummer på www.dronninglund-lobet.dk fra den 6. juni 2012. HUSK dit startnummer på løbsdagen - det fremmer ekspeditionen. Chippen skal afleveres igen, når du er kommet i mål. Hvis du udgår, skal du også huske at aflevere din chip. Hvis chippen ikke afleveres vil der blive opkrævet et gebyr på 250,- kr.
Alle kan hjemme online hente og udskrive et diplom, hvor løbsrute, tid, navn og år opføres på. Download eksempel på diplom her:
Der gives præmier til 1. og 2. samt 3. pladsen til både mænd og kvinder. Dette gør sig gældende for de tre ruter. Største hold modtager en pokal. Skolehold må kun deltage på 5 km, og de modtager præmiebeløb. Der findes en særlig folder til skoleholdene.
Asaa Camping & Hytteferie Kan tilbyde overnatningsmuligheder for udenbys løbere:
Vodbindervej 13, DK-9340 Asaa, Tlf. +45 98851340 http://www.asaacamping.dk/
E-mail: info@asaacamping.dk
Jens Peter Bregnballe 98844574 / E-mail
DGI Nordjylland er vores nuværende tidtagerfirma. Vinderoversigten er at finde på vores egen hjemmeside.